+34 952 58 57 21

For 15 år siden fik Ana Maria Navarrete sin eksamen og realiserede drømmen om at kunne begynde at arbejde i et velrenommeret advokat kontor i Malaga centrum.

 

At hun senere skulle møde en dansk mand og starte sit eget advokat kontoret i Fuengirola, faldt hende ikke ind.

 

Men sådan skulle det gå, og i 2000 åbnede hun sit første kontor sammen med sin danske mand Michel Pedersen.

 

– Jeg havde ingen kontakt til danskere eller andre udlændinge, men via min mand har en ny verden åbnet sig, både privat og forretningsmæssigt, siger den spanske advokat. Hun fortsætter:

 

– Størstedelen af vores klientel har altid været Spaniere, Englændere og Irlændere. Men de seneste år har vi bevæget os mere og mere ind på det skandinaviske marked.

 

-Mange kontakter os netop grundet vores renommé. At vores kontor altid har været kendetegnet ved evnen og viljen til at yde en førsteklasses indsats til varetagelsen af vores klienters interesser i Spanien.

 

-Vi er anerkendt for vores ekspertise og udmærker os ved vores enestående dedikation til at sikre det optimale resultat i de sager og transaktioner, vi påtager os.

 

-Med vores forskellige baggrunde, er vi fælles om at sætte vores intellekt, faglige kunnen, kreativitet og energi sammen for at kunne realisere et ambitiøst og fælles mål.

 

-Det er vores erfaring, at faglig og menneskelig bredde går hånd i hånd.

Vi vil aldrig kompromittere vores egne krav til etik, faglig kompetence eller kvalitet. Det er grundlaget for vores renommé.

 

-Vi er klar over, vores filosofi udelukker, at vi kan være blandt de største firmaer målt på antallet af advokater eller samlet omsætning, men vi tilstræber at være et foretrukket advokatfirma for klienter, der forventer en ekstra ordinær og personlig ydelse.

 

-Vores korrespondance foregår på spansk, danske og engelsk. Michel Pedersen er det naturlige bindeled til den voksende skandinaviske kundekreds, der får faglig viden om Spanien på deres eget sprog.

 

Michel Pedersen fortsætter:

 

– Vi har meget at byde på. Ana Maria Navarrete beskæftiger sig især med skøder, familie-/arveforhold, dødsbobehandling, boligrådgivning, lejeret, kontrakter, civilret, arbejdsret og forlig-, mægling-, og forhandling mellem stridende parter.

 

-Jeg arbejder med fuldmagter, testamenter, licenser, kontrakter, Den Spanske Sygesikring og virksomhedsregnskaber.

 

– Vores tredje medarbejder er Rafael Prieto Tenor, som er på vej til at færdiggøre en doktorgrad i jura. Rafael Prieto Tenor tager sig af alle kontorets private- og erhvervs retssager, hvor han bestemt ikke mangler kompetace.

 

-Vores eksterne samarbejdspartner, hedder Peter Thykier. Peter Thykier er bosiddende i Danmark, med 25 års erfaring med spanske retsforhold, idet han startede som advokat for det gamle eksportkreditråd. Her havde han til opgave at hjælpe danske virksomheder med tilgodehavender i spanske virksomheder.

 

I dag arbejder Peter Thykier både med erhvervskunder og private i Spanien. Samarbejdet med Ana Navarette har kun varet et år, men har allerede vist sig frugtbart:

 

– Jeg forbereder flytningen / emigrationen fra Danmark, inden Ana Maria Navarrete tager over i det spanske. Det er typisk ting som NIE-nummer, testamente og boligfinansiering som jeg tager fat på, inden de soltrængende danskere flyver sydpå. På den måde er jeg og Ana med vores klienter hele vejen igennem, og skulle der opstå problemer, kan vi hjælpe dem både i Danmark og Spanien, siger Peter Thykier.

 

Vi slutter, hvor vi startede – med Ana Maria Navarette som kan se tilbage på 15 år som advokat.

 

– Om yderligere 15 år er vi her også. Vi har stiftet firma og familie på et sted, hvor det både er godt at arbejde og at bo, forsikrer Ana Maria Navarrete og Michel Pedersen.