+34 952 58 57 21

Af Advokat Rafael Prieto Tenor fra Advokatkontoret Ana Ma Navarrete

Som det kan forventes i en globaliseret verden, kan man investere overalt. Med attraktive fortjenester som lokkemad går ambitionerne helt amok, og dermed opstår den store svindel. Vi har for nylig hørt om sagen med Madoff, som udmærket vidste, at nøglen til et godt svindelnummer er at tilbyde store afkast som for eksempel ved risikofyldte investeringer, og så skal menneskets ambitioner og mund til mund metoden nok gøre resten. Det kan godt være, at de finansielle pyramidespil virker meget moderne, men det er mere end 100 år siden, de blev opfundet med udstedelsen af jernbaneobligationerne i slutningen af det 19. århundrede.

 

Uanset tid og sted er fællesnævneren, at taberne altid er de sidste, det går op for.

 

Alle vil gerne investere og tjene på det. I de seneste år er det blevet udbredt med meget komplekse produkter, som det er svært for kunderne at forstå, for eksempel de såkaldte strukturerede indlån, som med deres lokkemad i form af høje afkast skjuler risikofyldte investeringer på børsen, eller, hvad der er endnu værre, i aktier, som ikke engang er børsnoterede som visse indskud i Eurobank.

 

Børsnoterede investeringsbeviser, ETF’ere (Exchange Traded Funds), hvor investeringen er lige så variabel som hvis man investerede på børsen, eller CDF kontrakter, som indebærer samme risici som optioner og futures, er investeringsprodukter, der gentagne gange er dukket op i medierne, og som kan skabe forvirring og føre til risikofyldte investeringer. Til tider finder man udtalelser, der synes at være objektive nyheder, men som viser sig ikke at være upartiske, men derimod reklame for de selv samme mæglere, der handler med disse produkter.

Siden ETF’ernes start i 2006 er man gået over til at tilbyde investorerne fonde, der er specialiseret i ny teknologi, territoriale sektorer eller nye markeder (emerging markets). Og det i sådan grad at investeringen i Europa i sådanne ETF’ere sidste år voksede eksponentielt. Hvad angår CDF kontrakter tillader disse investering med fremmedfinansering eller finansiel gearing, og det er et produkt, der kun kan anbefales til professionelle eller semi-professionelle investorer.

Men hvis man mere konkret skal komme ind på andre handler mellem private, er der med krisen på ejendomsmarkedet som retfærdiggørelse dukket en niche op med handler, der uden tvivl er risikofyldte, som for eksempel røverkøb på ejendomsmarkedet baseret på bankernes overdragelseslån, de såkaldte ”sidegadevekselereres” valutahandel, konvertible obligationer, køb af virksomheder, der formodentligt er sanerede, eller investering i private lån. Man kan endda nå helt til yderlighederne inden for svindleriet med raffinerede former for bedrageri som de såkaldte ”rip deals”.

For at undgå unødige risici, råder vi til, at man henvender sig til en advokat med viden omkring dette emne, som kan undersøge om den foreslåede handel er sikker. Vedkommende vil anbefale Dem ikke at betale penge forud uden videre, anmode om den originale identifikationsdokumentation, eller underrette politiet ved den mindste mistanke. Alt dette for at undgå at De – udover at ende som offer – også bliver den sidste, som det går op for.